Nyt typo-initiativ

Se
http://www.typ.dk/typ.dk.html

Posted in Forskning, Generel, Konferencer & arrangementer | Tagged , | Leave a comment

Er trusserne værd at købe? Eller: lingeri-logotype uden kvalitet

Var ved at få morgen-yoghurten galt i halsen. Den indtages sammen med læsning af søndagsudgaven af Politiken. Magasin-helsidesannonce for Lingeriet. Godt blikfang, men jeg er nok ikke i målgruppen, derfor faldt blikket naturligt på typografien – herunder afsenderangivelsen i form af en subbrand-logotype med ‘dekorative’ bogstaver på grundlag af moderlogotypen i ‘Baskerville style’. Og mage til amatør-makværk er det længe siden jeg har set: helheden mangler grafisk ynde, samlinger mellem bogstaver og andre dele som fx ‘snorene’ er helt uden fornemmelse for, hvordan sådan noget skal udføres. Kurveføringer mangler spændstighed osv. osv. Mangelfuldt håndværk. Mærkværdig dårlig kvalitet fra et så stort og velrenommeret stormagasin som Magasin. Gad vide hvorfor? Og mon trusserne er lige så dårlige?

Lingeriet_magasin

Posted in Generel, Kuriøsekassen, No-sense, Skrifter i brug, Trend, Typo i hverdagen | Tagged , , | Leave a comment

SNDS/S Space 2012 Konference

Tjekkede ind i Diamanten og modtog en noget skrabet goody bag. Men skidt med det, det er jo ikke det man kommer efter …

Efter en noget pompøs intro med musikalsk og metaforisk henvisning til Stanley Kubricks Rumrejsen år 2001 og til Star Wars (legetøjs lyssværd!) indledte en noget konfus ordstyrer Per Munch konferencen. Første taler var en velformuleret Stephanie Surrugue (dejligt at alt ikke skal foregå på Valby-engelsk) med historien om Det Store Bogtyveri på Det Kgl. Bibliotek. Meget interessant historie (har læst bogen og set teaterstykket), men man kan vel godt spørge sig selv, hvad det har med news design at gøre? Historien er knyttet til lokaliteten, hm, ja og?

Herefter fulgte to indlæg der havde oversigtskarakter: det meste af stoffet velkendt, men godt som repetition af, hvor vi mediemæssigt er lige nu, og hvad der er op og ned og frem og tilbage … Talerne var Mark Porter (tidligere The Guardian) og Sara Quinn (Poynter Visual Journalism Faculty i USA). Gode perspektiveringer.

Derefter fulgte en herlig Nick Mrozowski fra New York med eksempler på kreative indfald fra det daglige arbejde på bl.a. portugisiske ‘i’ (som han tidligere arbejde for) og hans nuværende arbejdsplads Adweek Magazine. Velformuleret og underholdende.
Efter en såkaldt Nordic Space Buffet afvikledes et noget langtrukkent (for mange awards?) awards show.

Hjem i styrtende regn og parat til mere inspiration i morgen på dag 2.
En god konference app med program etc.

SNDS

Posted in Generel, Konferencer & arrangementer, Trend | Tagged , | Leave a comment

Også dårlige piktogrammer

OL London, grafisk design:
Logoet er dårligt, skriften er grim og passer ikke til emnet. Og for at det ikke skal være løgn er piktogrammerne behæftet med både fejl mht anatomi og optiske forhold. Det kan godt være det bliver det mest grandiose OL nogensinde, men det er noget af det dårligste grafiske OL-design i mange år. Egentlig er det mærkeligt, når man betænker, hvor mange dygtige grafiske designere, der bor og arbejder i UK.
Se et udvalg af piktogrammerne hentet fra den officielle iPad app:

20120727-193341.jpg

Posted in No-sense, Trend, Typo i hverdagen | Tagged , | Leave a comment

Down memory lane: Robert Risager

Den Grafiske Højskole 1981, Studiet i grafisk formgivning.
Tegne- og formgivningsundervisning med kunstmaler Robert Risager (1922-2007):
1. tegn gliedermann (trædukke til studie af den menneskelige krops proportioner).
2. præsenter en farvepalet med farver, som du ikke kan lide
og en med farver, som du kan lide.
3. Lav to bogforsider med tegning af glidermann og de to farvepaletter.

Robert inspirerede på sin egen originale og stille måde
(detalje-flash-back: han havde ofte sokker på i hver sin farve).

Det var ikke entydigt, hvilken farvepalet, der skulle opfattes som grim/ikke lide og hvilken som pæn/godt lide. Og sådan er det jo med farver: der er ikke nogen objektivt grimme – kun dem vi kan synes noget om gennem personlig smag.
Herunder deres ydmyge bloggers bud på en løsning af bogforsideopgaven (stødte på dem under en oprydning).
Husker ikke Roberts kommentarer længere.

 

 

 

 

 

Skriften er naturligvis håndtegnet og gradueringer sprøjtet med airbrush.

Posted in Down memory lane, Generel, Kuriøsekassen | Tagged , , | Leave a comment

Farvel til de “slidte” bogstaver, tak!

Kære danske omslagsdesignere og forlagsredaktører: må det snart være slut med den overdrevne brug af “slidte”/“grunge”-bogstaver, som i uhørt stort omfang anvendes til danske omslag? Det grafiske udtryk er – ja, undskyld – forslidt efter at være blevet brugt til så mange omslag, som det er tilfældet. Op i “halv kreativ hastighed”: der findes så mange gode skrifter, hvis grafiske signaler kunne passe til bogens titel.

Fruen læser aktuelt denne krimi. En af alt for mange med “slidt” displaytypografi på omslaget.
(Omslagsdesign: Anne Kragelund).

Posted in No-sense, Skrifter i brug, Trend, Typo i hverdagen | Tagged , | 1 Comment

Perspektivløst logo-skrift-valg

Designvirksomheden Pentagram har udarbejdet en ny visuel identitet for University of the Arts i London, en fusion af forskellige skoler med design på programmet, bl.a. Central St. Martins og London College of Communication.
Den visuelle del af brandstrukturen er løst helt ok, men ak: skriftvalget er faldet på Helvetica og det er jo temmelig perspektivløst og pegende bagud.
Man kunne sagtens have udarbejdet en hel ny fontfamilie til løsning af opgaven, eller i det mindste de få tegn, som indgår i forkortelsen ual: efterfulgt af de enkelte institutioner. Det er for så vidt ok at vælge en neutralt betonet skrift, men Helvetica? Det er ufølsomt, idéforladt og meget lidt innovativt al den stund, vi befinder os i designfeltet.
Her er et eksempel den nye logotype og derunder den “gamle”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere på: http://www.creativereview.co.uk/cr-blog/2012/june/ual-identity-pentagram

Posted in No-sense, Skrifter i brug, Trend, Typo i hverdagen | Tagged , , | Leave a comment