Grafisk design af gravstene?

For godt halvandet år siden døde en af mine gode venner, Herbert Zeichner.
Enken, billedvæverske Kari Guddal, bad mig designe skriften på hans gravsten. Jeg accepterede med glæde opgaven, da jeg kunne bringe min faglighed i spil og derved bidrage til mindet om en original personlighed og en kær ven.

Under arbejdet oplevede jeg, at der opstod mange gode minder om mit samvær med min ‘kindred spirit’, som jeg lærte at kende tilbage i midten af 1970’erne, da jeg fik et studenterjob i den tyske boghandel i København. Det typografiske arbejde fik terapeutisk karakter.

Kari havde skaffet en marmorsten i formatet 42×63 cm. Det var en ‘genbrugssten’: med inskription på bagsiden, der siden blev fjernet af stenhuggeren.

Processen:

1. Forskellige udkast blev fremstillet for at afprøve asymmetri/symmetri og skriftvalg (Optima, Magma).

2. Sumner Stones Magma blev valgt og jeg foreslog ‘et eller andet’ som kunne opdele stenen: en vignet eller lign. Med plads til senere tilføjelse. Først blot markeret med et hjerte, men senere i processen fandt jeg et gammelt tegn for forenelsen af mand og kvinde. Det blev accepteret af Kari.

3. Næste step var at tage kontakt til stenhuggeren, Hans Lerche Nielsen – som også var en af Herberts venner – og som har hugget bogstaverne. Han forsynede mig med noget kalk-pulver til opblanding med vand, der skulle smøres på stenen, så min optegning af skriften kunne stå tydeligt.

4. Jeg overførte skriften til stenen med den gode gamle teknik: papir forsynet med blyantsgrafit på bagsiden.
Magma har en lettere lapidarisk karakter, mange styrker at vælge imellem og smukke proportioner.
Herbert var en karismatisk personlighed så jeg ønskede at skriften fremstod robust og stærk.

5. Bogstaverne blev hugget som klassisk v-cut og slutteligt forsynet med farve.

Den grafiske designers rolle og arbejdsopgaver bliver stadig mere mangfoldige. Måske kan vi tilføje designer af gravstene?

Links:
www.kariguddal.dk
www.sten-hugger.dk
www.stonetypefoundry.com

a b c

This entry was posted in Down memory lane, Generel, Skrifter i brug, Typo i hverdagen and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Grafisk design af gravstene?

  1. Boris says:

    Kære Henrik
    Hvor har du gjort det smukt! Tusind tak!
    Kh Boris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *