Idé- og perspektivforladt skriftvalg

Katalogen for Årets Bedste Bogarbejde modtaget i dueslaget. Konvolut åbnes: designet er ændret. Fint nok med fornyelse. Men ak: typografien: sat i Courier! Skriften som siden midten af 1980’erne har signaleret postscriptfejl (ja!) og eller skrivemaskine (= forældet teknologi). Og som vi producerede sats med i 1970’erne og 1980’erne, da vi var i slutningen af den “klippe-klistre-æra” som blev afløst af den digitale nutid.

Typografien i katalogen er helt uden fremhævelser eller anden differentiering, hvilket har medført at teksten som helhed siger: “jeg er kedelig, læs mig ikke, spring mig over”. Og det gør man glædeligt: smud, titelblad, indholdsfortegnelse, om årets udvalgte, forordet og prologen springes over, simpelthen fordi siderne ikke indbyder til den mindste form for læsning.

“… de gamle skal nok overalt hævde sig som ganske anderledes helstøbt og smagfuldt Arbejde, end vore blege og karakterløse Bogsider.” […] “Den gamle kraftige Fraktur tager sig bedre ud end den blege og nu aldeles fortærskede Modeskrift Medieæval“. Citaterne er fra xylograf F. Hendriksens berømte artikel “Vore Bøgers Udstyrelse” fra 1884.  Stifteren af Fagskolen for Boghaandværk og initiativtager til Forening for Boghaandværk.

Den blegfesne helhed som minuskvalitet. I 1884 såvel som i 2012.

This entry was posted in No-sense, Skrifter i brug, Typo i hverdagen and tagged , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *