Typografisk Jule-lækkerbidsken

Forlaget Grafisk Litteratur kan nu levere kalender- eller mandelgaven til grafikere og andre med en hang til skrifter og typografi.
Det er en lille bog om den allesteds-værende skrift Cooper Black: masser af billeder af skriften i brug og en behersket mængde brødtekst, der især består af baggrund og citater om skriften af mere eller mindre kendte designere.
Skriften Cooper Black blev designet af amerikaneren Oz Cooper og produceret af skriftstøberiet Barnhardt Brothers & Spindler i 1922 på basis af en mere “normal” antikvaskrift også designet af Cooper.
I de følgende år blev skriften suppleret af flere snit fx Condensed og Hilite. Den blev en enorm succes siden lanceringen, så stor en succes at en anden kendt amerikansk designer Frederick W. Goudy designede Goudy Heavyface, udsendt 1925.
Oz Cooper har selv formuleret sig om skriften, at den var fremstillet til “langsynede trykkere med nær-synede kunder.”
Se mere om bogen og køb den her: www.grafisk-litteratur.dk

 

 

 

 

 

Oswald Bruce Cooper, (1879-1940) drev sammen med partneren Fred S. Bertsch Bertsch & Cooper – et særdeles succesfuldt reklame/designbureau i Chicago fra 1904. Hans hobby var dyrkning af georginer, hans kone hed Mary Lou og hans hund, der var en Boston terrier, hed Pooch. Udover at være en original skrifttegner og art director var han kendt for at være en fremragende tekstforfatter med en god portion humor. Bogen om ham, The Book of Oz Cooper, blev udsendt af The Society of Graphic Arts i Chicago i 1949.

The Book of Oz Cooper: Titelopslag

The Book of Oz Cooper: Opslag med skriftprøver

Her kan du købe Oz Coopers skrift med mange snit: Bitstream via Myfonts

This entry was posted in Litteratur, Skrifter i brug. Bookmark the permalink.

2 Responses to Typografisk Jule-lækkerbidsken

  1. hr. vinkelHagen – Det lyder spændende, man forstår det hele bedre når man kan se at manden havde en god humor. Ak ja – det er tid til tilgivelse, de tider hvor vi afbrændte Cooper Black skrifter er forbi, lad troldmanden OZ leve. finnHagen

  2. Hej Finn,
    Jeg har da virkelig aldrig brændt Coopers skrift – hvad er brænd-værdien i øvrigt? (må være meget stor).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *